AFDELING 37


Nye varmecentraler

Keldsøvej 23

Lersø Parkalle 145


Ved fyringsstart sept. 2016 startede vi op for alvor med 2 nye varmecentraler, som skal bruge lidt tid til at få varmen i gang. Der vil være en masse luft i systemet pga. vi har fået tømt store mængder vand ud i systemet ifm. udskiftning af rør i kældre og ændringer på loftet. Når luften er kommet ud, skulle anlægget køre fuldautomatisk.

Med hensyn til varmt vand har vi lidt problemer enkelte steder - der går lang tid inden det varme vand bliver varmt.

I oktober vil der blive lavet stikprøvekontrol på varmen i køkkenet. Der er flere blokke, hvor der ikke er lavet kontrol pga. at der var slukket for varmen.


Vi har fået etableret en vejrstation på taget af varmecentralen på Keldsøvej 23, som skal hjælpe os med automatisk regulering af varmen.


Varmecentralernes styring er bygget op på en måde, så vores varmemester og andre forhåndsgodkendte personer, kan via en pc se ind i varmestyringen, og se hvordan den enkelte varmecentrals drift er.

Der bliver automatisk sendt en alarm til PC, mobiltelefon, til varmemester ol. hvis der sker noget unormalt, som giver driftsforstyrrelser, fx manglende HOFOR fjernvarme, eller pumpesvigt.

De to varmecentraler er adskilt, to forskellige adresser og kan ikke samkøres.